Team GKK
Team GKK består af alle medlemmer i Gladsaxe Karate Klub.
En for alle og alle for én, er en af Team GKK’s grundpiller og går ud på at hjælpe og støtte hinanden, samt vække og fastholde holdånden for derigennem at kunne præstere bedre. Vi kalder det TEAM SPIRIT.
Ud over GKK’s almindelige træningsdragt har vi en speciel Team GKK træningsdragt, som bruges i forbindelse med turneringer, hvor vi rejser og deltager som Team GKK. Team GKK dragten er blandt andet broderet med Danmark og Team GKK logo og kan købes af alle (kontakt Shihan Jan for bestilling og info om pris).
Kata og Kumite hold
Grundlæggende karate træning består af:
Kihon (Grundtræning)
Kata (Figurøvelser)
Kumite (Kamptræning)
og i de daglige træninger er der stor fokus på kihon delen, som er det grundlæggende fundament for kata og kumite.
I tillæg tilbyder vi ekstra kata og kumite træninger, hvor man kan dygtiggøre sig yderligere.
Målet med disse ekstra træninger, er at styrke forståelsen for og evnen til at træne anderledes og derigennem at skabe muligheden for at dygtiggøre sig til bedre kata/kumite kæmpere.
For at kunne deltage i træningerne, skal man passe sine almindelige træningstimer. Endvidere skal man have opnået et vist teknisk niveau og fysisk form hvorfor alle kan deltage i kumite træningen, og alle fra og med 3 kyu kan deltage i teknik/kata træningen torsdage.
Kumite holdet træner
Mandage fra kl. 17.30-18.30 – alle fra og med 6 kyu
Onsdage fra kl. 17.30-18.30 – alle
Teknik/kata holdet træner
Torsdage fra kl. 17.15-18.00 – alle fra og med 3 kyu
Turneringer
Hver sæsonplanlægger vi en sæson stævne deltagelses plan
I GKK træner vi efter et princip der hedder at ”udvikle en komplet Karate-ka”. Det vil sige en udøver der er trænet i Kihon-Kata og Kumite. Dette er en del af grunduddannelsen, dvs. fra man starter til og med 1 kyu brunt bælte.
Dette betyder at man skal deltage både i både Kata og Kumite ved turneringerne, med mindre andet er aftalt med Shihan Jan.
Når man er gradueret sort bælte 1 dan, kan man vælge at specialisere sig, og f.eks. vælge kun at konkurrere i Kata.
I princippet kan alle GKKér deltage i turneringerne og har du lyst til at deltage i en turnering, skal du blot kontakte Shihan Jan for en nærmere snak, og han vil derefter vurdere om du er klar til deltagelse.
Når vi rejser af sted til turneringer er det altid som en gruppe. Det vil sige, at der er nogle coaches som hjælper og vejleder samt sætter dagsordnen og holder traditionerne i hævd(også de sjove), ved turneringerne.
Ved flere turneringer er vi tit afhængige af, at der er forældre som gerne vil køre, hvor GKK dækker transport udgifterne.
Alle forældre m.m. er meget velkommen til at tage med på turene som støtter, og blive en del af Team GKK. Forældre m.m. kan købe en speciel Team GKK T-shirt til brug ved turneringerne. GKK betaler halvdelen af T-shirtens pris.
Omkring økonomien prøver vi altid at gøre det billigst og bedst muligt, og udøverne skal selv afholde turneringsudgifterne.