GKK Sommerlejr 2025
GKK´s årlige sommerlejr i Kalundborg blev igen en stor succes med masser af karatetræning og hyggeligt socialt samvær!
Godt 75 medlemmer af GKK havde heldigvis valgt at bruge den første uge af den officielle sommerferie på en tur til Kalundborg og det blev til en rigtig god uge for alle os deltagere.
Det var godt træningsvejr til udendørs karate under solen det meste af tiden, så de fleste af 16 faste træningspas med opdeling i hold foregik på vores store græsplæne ved gymnasiet.
Som noget nyt på sommerlejren kunne deltagerne tilmelde sig tematræning- Kumite-Kata-Bunkai og Okinawa/Streetkarate.
Udover sommerlejrens faste træningspas, der må svare til flere ugers træning hvis man sammenligner det med den almindelige træning i dojoén hjemme på Gladsaxevej, blev der rigeligt tid til lejrens øvrige faste ritualer og andre sociale aktiviteter. Dette inkluderede badeture, sliktur, Kung Fu Panda film, torsdagens revy, hvor sortbælterne måtte lægge bælte til mangt og meget, samt Ninja natteløb med bl.a. nedgravede ninjaer i sandet. Der blev også tid til ”Varulvespil, kortspil, rundbold og basketball.
For at holde de unge til ”ilden” var der også daglig konkurrence i armstræk og mavebøjere- Helt utroligt hvad de unge kan.
På alle GKK´s træningslejre udpeges en lejr-viking der har udvist ekstraordinært god træning og godt kammeratskab og det blev denne gang Cassius der modtog vandrepokalen.
Ydermere modtog Dan A.F. & Muriel H. det "Hvide mærke", som tildeles ved en ekstra ordinær indsats, tillykke.
Sommerlejren byder også på en større kyu-graduering og stort tillykke til alle deltagerne de med de nye bælter.
Det skal så lige nævnes, at sortbælterene under kyu-gradueringen lige fik lov at snuppe 100 pensums-kataer under solen på den store græsplæne- Puha det blev lige klaret på ca. to og en halv time.
Eh helt ekstraordinær graduering fandt sted da Shihan Jan ved en ceremoni kunne graduere klubbens instruktør og bestyrelsesformand Henrik til 5. dan!- Så fortjent og stort tillykke fra hele klubben.
Slutteligt skal det også lige nævnes, at vores daglige menu som altid var helt i top med bl.a. hjemmebagte morgenboller, grillet oksefilet, laks, flæskestegssandwich, kylling i karry og big burgers.
Tak til Shihan Jan og alle øvrige deltagere for endnu en fremragende sommerlejr i Kalundborg!
