Træningslejr Dan/1. Kyu

Gladsaxe Karate Klub afholdt 1-døgns special træningslejr for brun- og sortbælter 5-6 september i Dojoén på Østmarken 4A.

Det blev et hyggeligt og solrigt men også hektisk døgn for 17 brun- og sortbælte ledet af Shihan Jan, da der i weekenden blev afholdt træningslejr i dojoén fra fredag kl 17:00 til lørdag kl 17:00.

Fredagen var hovedtemaet 3 timers kata/bunkai træning med enkelte pauser krydret med lidt aftensmad og aftenhygge med filmen Karate Kid Legends i selskab med slik og popcorn.

Lørdag morgen var det tidligt op og klubbens raske brunbælte strøg i løb ned efter morgenmad ca 3 km derfra -De var tilbage i løbet af no time!

Lørdagens træning bød på forskellige temaer i kata, bunkai og kumite, hvor deltagerne blev delt op og vi havde heldigvis også mulighed for at træne ude i det gode solskinsvejr.

Brunbælterne klarede også indkøbet til frokosten med endnu en løbetur til nærmeste Netto.

Vi sluttede træningslejren af med en gammel tradition i GKK- Abemad (frugt, råcreme og chokoladestykker som toppings)- Nøj det var godt!

Alle deltagere takker for en rigtig god special-lejr- Mon ikke den bliver gentaget ved en senere lejlighed!

Se fotos under GALLERI

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram