Træningslejre

Gladsaxe Karate Klub afholder i løbet af året en del forskellige træningslejre, hvor der er mulighed for koncentreret karatetræning og hyggeligt socialt samvær mellem klubbens medlemmer på tværs af alder og bæltefarve.

Her kan man læse nærmere om de 4 typer træningslejre der pt. afholdes i klubben og man kan tilmelde sig til lejrene under kalenderen.

Gladsaxe Karate Klub glæder sig til at se dig på træningslejr.

(Ved afbud efter tilmelding/betaling senest 14 dage før, refunderes halvdelen af beløbet.
I tilfælde af sygdom, refunderes hele beløbet.)

 

Weekendlejr

2 gange om året, i marts og december, tager klubben på weekendlejr som afholdes i en velegnet lokalitet i Birkedal lejren i Tølløse.

Weekendlejren starter fredag eftermiddag kl. 16.45 i lejet bus fra dojoén på Gladsaxe Møllevej og vi er tilbage søndag eftermiddag kl. ca. 14.30.

Alle kan deltage (på nær Panterne fra minikarate holdet) på weekendlejrene.

Der skal selv medbringes madpakke til fredag aften, men ellers er al forplejning og måltider, slik og snacks inkluderet på lejren.

Der er typisk 5 større træningspas på turen samt 2 løbeture lørdag og søndag morgen og deltagerne hjælper
via turnusordning med i køkkenet med opvask, rengøring og oprydning.

Lejren giver også mulighed for meget hyggeligt socialt samvær, herunder kortspil, bordtennis og fodboldsspil.

Prisen for en weekendlejr er pt. kr. 700,-

 

Sommerlejr

Der afholdes en stor årlig sommerlejr sædvanligvis i uge 26 eller uge 27, dvs. i.f.m. med starten af børnenes skoleferie.
Lejren varer 7 dage og starter om søndagen og afsluttes den efterfølgende lørdag.

Alle medlemmer af klubben (bortset fra Panterne fra minikarateholdet) kan deltage.

Som ved de andre lejre er der inkluderet fuld forplejning/måltider og der er mulighed for deltagerne
at indkøbe slik/snacks mm. på en obligatorisk tur til købmanden.

Der vil typisk blive afholdt 3 daglige træningspas og disse vil primært foregå udendørs hvis vejret tillader det.
Der afholdes yderligere et natløb (Ninjaløb) som er meget underholdende for alle lejrens deltagere.

Inden afslutningen af sommerlejren bliver der afholdt en stor graduering af de indstillede elever.

Prisen for sommerlejren er pt. kr. 1200,-.


Brun & Sortbælte lejr

En gang årligt afholdes der en speciallejr for brun- og sortbælter i Gladsaxe Karate Klub.
Lejren afholdes i dojoén på Gladsaxe Møllevej.

Træningslejren varer typisk et døgn fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag og
stiller store krav til deltagernes udholdenhed og disciplin.

Udover karatetræningen dyrkes der også konditionstræning med bl.a. 2 længere løbeture og fredag aften
vil der ofte være et specielt indslag i form af gæstetræning af udefrakommende instruktør.

Fredag aften er der social hygge og der vil blive vist en aktuel/underholdende film.

Lejren som er inklusiv fuld forplejning/måltider koster pt. kr. 200,-.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram